Dåb

Alle børn skal navngives inden de fylder 6 måneder og i den forbindelse er der rigtig mange der bliver døbt. 

Hvornår kan mit barn blive døbt?

Ved stort set alle gudstjenester er der mulighed for at blive døbt, men det er ikke sikkert, at der er gudstjeneste i den kirke man kunne tænke sig dåb i på netop den søndag man kunne tænke sig. Gudstjenestetiderne bliver fastlagt for tre måneder af gangen og skal ligge klar 1. februar, 1. maj 1. august og 1. november. Har man et ønske om gudstjeneste en bestemt dato i en bestemt kirke inden den dato, vil vi for det meste kunne arrangere det sådan, at der er gudstjeneste den pågældende søndag. 

Voksendåb

Blev du ikke døbt som lille, kan du stadig nå det. Efter en samtale med præsten, kan man blive døbt i alle aldre. Dåben kan foregå i gudstjenesten, men den kan også foregå umiddelbart efter gudstjenesten, eller den kan foregå på en hvilken som helst anden dag.
Konfirmander der ikke er døbt, skal døbes inden konfirmationen, men kan også vælge at blive døbt, den samme dag som de andre bliver konfirmeret. 
Sognepræst Anna Sloth Jørgensen | Tunderup Strandvej 1, 4800 Nykøbing F  | Tlf.: 54 44 73 18